Laserbehandling af vaginal atrofi

Hormonfri behandling af tørre slimhinder i underlivet

MonaLisa Touch® tilbyder en ny metode til at genoprette de trofiske forhold i vulvo vaginalområdet.

Genitourinært syndrom i overgangsalderen (GSM), også kendt som vulvovaginal atrofi (VVA), er en meget almindelig tilstand, især blandt kvinder der går gennem overgangsalderen. Men også kvinder, der har været igennem antihormonel behandling i forbindelse med kræftforløb, kan rammes af vaginal atrofi.

Vulvo vaginalkanalen er meget følsom over for nedgangen i østrogen, og det har en række konsekvenser, der har direkte indvirkning på livskvaliteten og den seksuelle funktion hos cirka 50 % af alle postmenopausale kvinder. Det betyder bl.a.:

  • Tør og slap vaginal slimhinde
  • Gener i form af kløe og svie
  • Smerte under samleje.

Ikke-invasiv behandling uden bivirkninger

Problemet bliver ofte ignoreret af patienterne eller anses for at være en uundgåelig effekt af den naturlige aldringsproces. Desuden føler mange sig usikre med hensyn til traditionel behandling (kirurgisk eller farmakologisk hormonbehandling), som anses for at være invasiv eller udgøre en risiko for signifikante bivirkninger.

I denne sammenhæng har DEKA introduceret den første laserassisterede behandling for at bekæmpe vaginal atrofi på en sikker og effektiv måde: MonaLisa Touch®. Takket være den blide virkning af en fraktioneret CO2-laser, forynges det vaginale væv naturligt og effektivt. Når den præ-menopausale struktur genoprettes, genvinder den vaginale slimhinde den funktionalitet, som den har tabt på grund af alder eller kræftbehandling:

  • Hydrering
  • Trofisme
  • Elasticitet
  • Følsomhed.

Metoden anvender de specialudviklede SmartXide2- eller SmartXide Touch-systemer med HiScan V2LR-scanningssystemet, der garanterer optimal pålidelighed og ydeevne takket være en eksklusiv CO2-laser med PSD®-teknologi (Pulse Shape Design), der gør det muligt at anvende en puls, specielt designet til denne behandling.

Læs mere om laseren her:

SmartXide Touch V²LR